Den 1. april 2012 kan vi byde velkommen til:
Kaj Bengtsen, som bliver tilknyttet Behandlingscenter Sjælland som faglig konsulent med primært fokus på udvikling og markedsføring af institutionen. Kaj Bengtsen har betydelig og mangeårig erfaring indenfor misbrugsområdet:
1974-1979:
Behandler i Københavns Kommune og Kirkens Korshær
1979-1984:
Behandler og konsulent i Storestrøms Amts Ungdomscenter.
1984-1986:
Samarbejde med Kirkens Korshær om udvikling/ etablering af Den Lille Højskole Skaverup - højskole og behandlingstilbud.
1986-1990:
Ledende socialrådgiver på Platangården i Vordingborg.
1990-2006:
Leder af Rådgivningen For Stofmisbrugere i Storestrøms Amt med ansvar for opbygning af tilbud til stofmisbrugere i Nakskov, Nykøbing Falster, Vordingborg og Næstved.
2007-2012:
Centerleder i Vordingborg Kommunes Misbrugscenter.
Vi glæder os rigtigt meget til samarbejdet med Kaj - vi har gennem årene lært Kaj at kende som et menneske med meget stor erfaring og kompetancer med behandling, rådgivning og ledelse indenfor misbrugsområdet - og ikke mindst som et menneske med en høj faglig etik.
Berlingske Tidende søndag d. 22. januar 2012:
Alkoholmisbrug koster kommunerne milliarder
Af: Henrik Dannemand 22/01/2012
Nationalt Undersøgelse viser, at alkoholmisbrug i 2010 kostede kommunerne mindst 3,1 milliarder - formentlig er tallet to-tre gange højere.
Kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension, anbringelse af børn og sygehusophold.
Alkoholmisbrugere påfører ikke alene sig selv og deres børn, ægtefæller og venner en utrøstelig sorg. De koster også samfundet enorme beløb. En helt ny opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at 52.366 personer med et registreret overforbrug af alkohol alene i 2010 kostede kommunerne 3,1 milliarder kroner i ekstra omkostninger.
»Det er et meget stort problem både økonomisk og menneskeligt. Rigtig mange af de omsorgssvigt vi ser i familier, menneskelige marginaliseringer og sociale derouter skyldes alkoholmisbrug. Kommunerne har de sidste par år med stort engagement fokuseret på forebyggelse i relation til kost og motion. Alkohol har været lidt glemt, fordi det er en hård gruppe at arbejde med. Nu ser vi spæde tegn på, at fedmekurven er knækket, og så er det måske på tide at fokusere på alkohol,« siger Mette Wier, direktør i Anvendt KommunalForskning og tidligere formand for Forebyggelseskommissionen.
Læs videre: http://m.b.dk/article.pml?guid=18434950
Karrebæksminde d. 3. februar 2012
|