Institutionen Ide- og værdigrundlag Visitation og samarbejde Behandlingstilbud Familiebehandling Priser Kontakt Nyheder
 

Behandling Udslusningstilbud Efterbehandling Praktiske oplysninger

   
 

Ambulant behandlingstilbud - dagbehandling

 

Behandlingscenter Sjælland har nu eksisteret i snart 2 år og de gode resultater vi har opnået ( gennemførelsesprocent på 73) beror ikke mindst på et godt og tæt samarbejde med de instanser, der har henvist patienter til os - det være sig i offentligt eller privat regi.

 

Gennem den forløbne tid har vi gentagne gange fået forespørgsler vedrørende ambulant behandling såvel fra kommuner som fra private.

 

Vi har tidligere erfaringer for, at ambulant behandling kan hjælpe mange mennesker - især ved tilstedeværelse af et stabilt netværk og stabile relationer.

 

Vi har derfor udarbejdet et ambulant behandlingstilbud, som også inkluderer mulighed for en kort afgiftningsperiode under døgnindlæggelse på Behandlingscenter Sjælland.

 

Selve behandlingen vil foregå i dagtimerne fra kl. 09.00. til kl. 16.00. på Behandlings-center Sjælland, hvor patienterne således følger dagsprogrammet og indgår i de sociale- og miljøterapeutiske rammer som institutionen tilbyder.

 

Vi stiller naturligvis hele vort fagpersonale til rådighed under forløbet.

 

Vi tilbyder 2 slags forløb:

  • 6 ugers dagbehandling - mandag til fredag fra kl. 09.00. til kl. 16.00. Efterbehandling 1 gang om ugen i 3 måneder. Familiebehandling for 1 person.
  • 8 til 14 døgns afgiftning, stabilisering og udredning. Herefter 6 ugers dagbehandling. Efterbehandling 1 gang om ugen i 3 måneder. Familiebehandling for 1 person.

 

Dagsprogrammet ser således ud:

 

09.00. Morgenmøde

10.00. Foredrag

11.00. Gruppemøde

12.30. Frokost ( varm mad)

14.00. Emnegrupper/ gruppemøde/ anden aktivitet.

16.00. Slut for i dag

 

Døgnbehandling

 

Afgiftning og stabilisering

Første fase i behandlingsforløbet er medicinsk afgiftning og/ eller stabilisering til behandlingsmiljøet. Den medicinske afgiftning tilrettelægges i tæt samarbejde mellem patient, læge og sygeplejerske og foregår i en omsorgsfuld og støttende atmosfære.

 

Afgiftningens tidsramme er individuel og relateret til varighed og mængde af den enkeltes brug af alkohol og/ eller andre afhængighedsskabende stoffer samt af den aktuelle fysiske og psykiske tilstand.

 

Vi tilbyder medicinsk afgiftning i forhold til brug af alkohol, udtrapning af benzodiazepiner og opioider samt støttende medicinsk behandling i forhold til hash-, kokain- og amfeta-minafhængighed - vi anvender desuden øreakupunktur (NADA) som supplement til den medicinske behandling, hvis patienten ønsker det.

 

I afgiftnings- og stabiliseringsfasen observeres patienten nøje i forhold til fysiske og psykiske lidelser samt følgetilstande af afhængighedssygdommen og der indledes om nødvendigt udredning og behandlig forestået af vores tilknyttede læge og/ eller psykiater. Vi samarbejder desuden med patientens egen læge, sygehuse og andre aktører i sundhedsvæsnet.

 

I afgiftnings- og stabiliseringsfasen arbejdes nænsomt med begyndende selvindsigt, erkendelse og accept af afhængighedssygdommen og dens konsekvenser som forberedelse til det primære behandlingsforløb.

 

Primærbehandling

Der arbejdes i primærbehandlingen specifikt med at afdække de menneskelige konsekvenser af et liv i kemisk afhængighed med fokus på de negative ændringer i personlighed, følelsesliv, social kompetence, tab af netværk og identitet samt tab af arbejdsevne og selvværd.

 

Gennem gruppemøder, undervisning, personlige skriftlige opgaver og individuel rådgivning når patienten i en fremadrettet proces frem til en dybereliggende erkendelse af behov for ændring af livsstil.

 

Patienten tilegner sig undervejs i denne proces de redskaber, der gør det muligt at bryde med gamle mønstre og ud fra et realistisk selvbillede at genskabe en tilværelse på et holdbart og autentisk grundlag.

 

Det sociale miljø i døgnbehandlingen, hvor patienten identificerer sig med og danner relationer til medpatienterne, har stor betydning for at bryde den enkeltes følelse af isolation og derved skabe håb og motivation for forandring.

 

 
 


Vesterhavevej 1 • Karrebæk • 4736 Karrebæksminde • Tlf: 7020 4042 • info@behandlingscentersjaelland.dk